Gaza-hjælpeskib ankommer til Ashdod

Det irske skib Rachel Corrie, der lørdag formiddag er bordet af israelske kommandosoldater, er anløbet den israelske havn Ashdod. Det rapporterer øjenvidner for nyhedsbureauet AFP.

Rachel Corrie blev bordet, da det var på vej til Gaza. Skibet er eskorteret til Ashdod af to mindre israelske marinefartøjer.

Det irske skib anløb Ashdod fem timer efter, at de israelske soldater var gået om bord på nødhjælpsskibet.

Ifølge israelske oplysninger skete bordingen uden voldshandlinger.

Israel har tilbudt aktivisterne, at nødhjælpen til Gaza kan blive omlastet i Ashdod, og herfra blive kørt til Gaza.

/ritzau/AFP

Et bordet irsk skib med forsyninger til Gaza er anløbet den israelske havn Ashdod eskorteret af to israelske flådeskibe.

Offentliggjort Sidst opdateret