Gazakrigen kan ryste de traditionelle partier ved EU-valget

Nadir Aslam havde egentlig planlagt at stemme på partiet De Grønne ved valget til EU-Parlamentet. Men Aslam, der er tysker med rødder fra Marokko og Pakistan, har skiftet mening.

Nu giver han sin stemme til det nye venstreorienterede parti Mera25, som har en klar propalæstinensisk holdning.

Den 33-årige Aslam fortæller, at han skiftede mening i november i fjor. Gazakrigen begyndte den 7. oktober 2023, da Hamas angreb Israel og dræbte 1200 mennesker.

Det fik Israel til at slå hårdt igen. Det kom til den krig, der stadig er i gang.

I november, da der var dræbt 9000 palæstinensere, holdt en leder fra De Grønne tale og gav sin fulde støtte til Israel.

Det fik Aslam til at droppe sin støtte til det tyske regeringsparti.

Han er ikke ene om at skifte spor og rykke ud på venstrefløjen på grund af Gazakrigen.

Det er et skifte, der ses over store dele af Europa.

Og skiftet repræsenterer den seneste trussel mod de traditionelle politiske partier, hvis projekt om en stadig dybere integration i EU i forvejen har ført til, at højrefløjen bliver stærkere.

Det er ikke kun muslimer i Europa, der rykker til venstre.

Mange vælgere, som hælder til venstre, taler om dobbeltmoral, når europæiske lande fordømmer Hamas for angrebet den 7. oktober og undlader at stille Israel til regnskab for de omfattende angreb på Gaza, hvor dødstallet ifølge Hamas nu er over 36.000.

- Både radikale højrepartier og radikale venstrepartier går frem. Det vil ændre Europas politiske landskab, siger Samira Azabar, sociolog på Radboud-universitetet i Holland.

Det kan få konsekvenser for EU's holdning til Israel. Det kan også få konsekvenser i nogle lande på nationalt niveau.

Azabar påpeger, at Spanien og Irland under Gazakrigen har anerkendt staten Palæstina.

Højrefløjens popularitet er vokset i de senere år. Meningsmålinger viser, at minoriteter i stedet er rykket til venstre, mens de traditionelle partier er gledet mod højre på områder som migration og kultur.

En Ipsos-meningsmåling i maj viste, at venstrefløjsgruppen i EU-Parlamentet ventes at gå frem med seks pladser.

På den yderste venstrefløj i Frankrig har La France Insoumise (LFI) centreret sin kampagne om at være propalæstinensisk for at vinde muslimske og stærkt venstreorienterede vælgere, siger Blandine Chelini-Pont, historiker på universitetet i Aix-Marseile.

LFI vil have våbenembargo mod Israel, anerkende staten Palæstina og afstår også fra at kalde Hamas for en terrorgruppe.

LFI har ifølge målinger opbakning fra otte procent af de franske vælgere. Men 44 procent af de muslimske vælgere stemmer på partiet.

- Nogle vil sige, at vi surfer på en vælgergruppe. Men hvem taler vi om? Det er borgere, der ikke har en racistisk vision for samfundet, siger Sebastien Delogu fra LFI.

Det etablerede parti Socialistpartiet i Frankrig søger også en anerkendelse af Palæstina, men deler ikke LFI's holdning til Hamas.

- LFI har et forhold til vold, som ikke er i orden, siger Raphael Glucksmann, socialisternes spidskandidat.

Han siger, at han er gået frem i målingerne, fordi han tager afstand fra LFI.

I Tyskland har propalæstinensiske partier taget stemmer fra De Grønne og socialdemokraterne, der har opretholdt støtte til Israel og Tysklands historiske ansvar for Holocaust.

Det er både partiet Mera25 og Dava, der går efter tyrkiske vælgere.

I Spanien er de regerende partier gået frem efter anerkendelsen af staten Palæstina.

- Det palæstinensiske spørgsmål er blevet centralt i den politiske debat i Spanien, siger David Hernandez, professor på Complutense-universitetet i Madrid.

/ritzau/Reuters