En trio af vestafrikanske præsidenter har forsøgt at overtale Elfenbenskystens stærke mand Laurent Gbagbo til at træde tilbage ved at true med brug af magt, hvis han afviser at overgive magten til sin rival, Alassane Ouattara.
Præsidenterne fra Benin, Kap Verde og Sierra Leone mødte op i præsidentpaladset og advarede om, at soldater fra hele regionen vil blive sendt ind for at vælte Gbagbo, hvis han insisterer på at blive ved magten i det kakaoproducerende vestafrikanske land.
Benins præsident, Boni Yayi, Sierra Leones præsident, Ernest Komora, og Kap Vertes præsident, Pedro Pires, mødtes først med lederen af FN's fredsbevarende styrker i Elfenbenskysten, Choi Young-jin, inden mødet med Gbagbo.
I fællesskab afleverede de tre præsidenter deres ultimatum til Gbagbo, som tabte præsidentvalget i sidste måned til Alassane Ouattara.
De vestafrikanske præsidenter vil efter deres møde med Gbagbo mødes med Ouattara, der beskyttes af flere hundrede FN-soldater på et hotel i udkanten af hovedstaden Abidjan.
Det internationale samfund med USA og Europa i spidsen truer Gbagbo med totale politiske og økonomiske sanktioner, hvis han ikke går frivilligt.
Gbagbo har svaret igen ved at true med borgerkrig.
Og det er netop, hvad indbyggerne frygter.
Tirsdag meddelte FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), at så mange som 20.000 indbyggere fra Elfenbenskysten nu er flygtet til nabolandet Liberia. Alene lørdag flygtede 5000 mennesker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde