Geert Wilders vil kopiere minaretforbud
Det højreorienterede hollandske Frihedsparti PVV vil bede den hollandske regering om at holde en folkeafstemning om at forbyde minareter.
Forslaget kommer, efter at et flertal i Schweiz i weekenden stemte for et forbud mod minareter ved en folkeafstemning.
- Vi vil opfordre regeringen til at holde en lignende afstemning i Holland, siger PVV-lederen Geert Wilders til den hollandske avis Volkskrant.
Wilders, der lykønsker Schweiz med resultatet af folkeafstemningen, siger til avisen, at PVV vil fremlægge sit eget lovforslag i parlamentet, hvis regeringen ikke er villig til at holde en folkeafstemning.
- Hvad der er muligt i Schweiz, burde også være muligt her, siger Geert Wilders.
Frihedspartiet, der er kendt for sin kritik af islam og af indvandrere, har i øjeblikket ni pladser i Hollands 150 pladser store parlament.
Meningsmålinger viser, at partiet ville få 27 pladser, hvis der var valg nu. Dermed ville PVV blive det næststørste parti efter kristendemokraterne, der står til at få 35 pladser.
/ritzau/dpa
Det islamkritiske Frihedsparti i Holland vil have regeringen til at kopiere en folkeafstemning i Schweiz, der i weekenden endte med et forbud mod minareter.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned