Geithner bliver på sin post lidt endnu

Den amerikanske finansminister Timothy Geithner forbliver på sin post, indtil præsident Barack Obama genindsættes i sit embede til en anden regeringsperiode, oplyser Det Hvide Hus.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Geithner vil hjælpe med de vigtige forhandlinger om budgetunderskuddet, oplyser Obama-administrationen.

Flere medier gætter på, at Obama vil vente med at foretage en regeringsrokade, indtil flere problemer er løst, da Geithner spiller en nøglerolle i budgetslagsmålet.

Geithner har åbent sagt, at han forlader jobbet. Han sagde forud for præsidentvalget, at han ville gå af, hvad enten præsident Obama vandt valget eller ej.

/ritzau/Reuters