Geldofs juleklassiker giver millioner til ebola
Genindspilningen af klassikeren "Do They Know It's Christmas" er en succes, fortæller bagmanden Bob Geldof.
Salget af velgørenhedssangen og juleklassikeren "Do They Know It's Christmas" er startet godt, efter at det kendte julenummer blev genindspillet i weekenden.
Juleklassikeren skal denne gang indsamle penge til bekæmpelse af den frygtede Ebola-epidemi i Afrika, og allerede mandag morgen har sangen indsamlet over 10 millioner kroner.
Genindspilningen markerer samtidig nummerets 30-års jubilæum.
Ophavsmanden bag den originale indspilning, musiker Bob Geldof, er overrasket over de høje salgstal. Det fortæller han til BBC Radio.
- Salget er gået helt amok. Sådan er den digitale tidsalder.
- Søndag promoverede vi singlen i X Factor, hvor Simon Cowell gav os fem minutter af showet. Blot fem minutter efter showet havde vi allerede solgt for en million engelske pund. Det er ekstraordinært, fortæller Bob Geldof.
I forbindelse med genindspilningen havde Geldof endnu engang samlet store stjerner i studiet.
Coldplay-forsanger Chris Martin, U2-frontmand Bono og drengene fra boybandet One Direction var nogle af de musikere, der havde sat weekenden af til genindspille "Do They Know It's Christmas".
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde