Det vil gøre "en kæmpe forskel" at få yderligere 30.000 amerikanske soldater til Afghanistan. Det siger den øverstkommanderende for USA's og Nato's styrker i landet, general Stanley McChrystal.
- Jeg tror, at vi kan gøre en masse med de styrker, siger han.
Foruden de 30.000 ekstra amerikanske soldater, som USA's præsident, Barack Obama, nu vil sende til landet, har Storbritannien lovet at bidrage med 500. Flere Nato-lande ventes at følge trop og meddele, at de også sender flere tropper.
- Det vil gøre en stor forskel. Jeg tror, at vi vil være i fin form, siger McChrystal.
Også Polen erklærer sig onsdag klar til at sende yderligere 600 soldater til det krigshærgede land. Bidraget skal dog endelig godkendes af landets præsident.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker