Hovedparten af området i det sydlige Afghanistan, som er mål for en massiv amerikansk-ledet offensiv mod Taliban, er nu under de internationale og afghanske styrkers kontrol.
Det siger en højtstående afghansk general, som leder de afghanske styrker i Operation Mushtarak.
- Næsten alle områder i Marjah og Nad Ali er under vores kontrol, siger general Aminullah Patiani.
- Taliban har forladt området, men der er stadig trusler i form af vejsidebomber, tilføjer han.
Dermed har de 15.000 soldater under ledelse af amerikanske marinesoldater i Helmand-provinsen indtaget næsten hele det område, som var målet for den storstilede offensiv.
Operationen blev iværksat umiddelbart inden daggry lørdag med det formål at fjerne Taliban fra en af bevægelsens sidste bastioner i provinsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker