General: USA vil støtte Afghanistan med luftangreb mod Taliban
Lederen af den amerikanske hærs centralkommando, Kenneth McKenzie, siger under et besøg i den afghanske hovedstad, Kabul, at USA de seneste dage har øget luftangreb mod Taliban. Foto: Staff/Reuters
Staff/Reuters
- Vi fortsætter med luftangreb mod oprørerne, hvis Taliban fortsætter med at angribe, siger general fra USA.
USA vil fortsat sætte luftangreb ind til støtte for afghanske styrker, der bekæmper oprøre fra Taliban.
Det siger den amerikanske general Kenneth McKenzie til journalister under et besøg i den afghanske hovedstad, Kabul, søndag. McKenzie leder den amerikanske hærs centralkommando.
Taliban er på fremmarch over store dele af Afghanistan, efter at USA og dets allierede hen over sommeren har trukket deres styrker ud af landet.
Da USA og de internationale styrker i begyndelsen af maj gjorde klar til at trække deres sidste styrker ud af Afghanistan efter 20 år i landet, indledte Taliban offensiver flere steder, og det har givet dem kontrol over store dele af landet.
Flere provinshovedstæder er blevet omringet af oprørerne, som USA fordrev fra magten i 2001. Det var lige efter det store terrorangreb på USA 11. september med næsten 3000 døde. Det blev udført af al-Qaeda, der af Taliban fik lov til at operere frit i Afghanistan.
- USA har øget luftangrebene til støtte for de afghanske styrker over de seneste adskillige dage, siger McKenzie.
- Og vi er klar til at fortsætte det høje støtteberedskab i de kommende uger, hvis Taliban fortsætter med deres angreb, lover han.
Fredag understregede den amerikanske præsident, Joe Biden, også over for den afghanske præsident, Ashraf Ghani, i en telefonsamtale, at USA fortsat vil støtte Afghanistan.
Biden og Ghani blev i samtalen "enige om, at Talibans nuværende offensiv direkte strider imod bevægelsens løfte om at støtte en forhandlet løsning på konflikten".
USA's tilbagetrækning blev annonceret i april. Som konsekvens af amerikanernes afsked trækker USA's allierede sig også ud. De sidste danske soldater forlod derfor Afghanistan 22. juni i år. Der har i alt været omkring 12.000 danske soldater i landet.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker