Generalstrejke lammer Grækenland i protest mod fyringer
Foto: Scanpix / Yannis Behrakis /Scanpix
Scanpix / Yannis Behrakis /Scanpix
Tog holder stille, og hospitaler er kun bemandet af et nødberedskab i Grækenland tirsdag.
Såvel private som offentlige fagforeninger er nemlig gået i generalstrejke på grund af regeringens planer om at fyre tusindvis af medarbejdere i den offentlige sektor.
Grækenland må nok en gang slanke sine offentlige budgetter for at kunne modtage økonomisk milliardhjælp fra internationale långivere, og det har antændt vreden hos befolkningen i det sydeuropæiske EU-land.
- Vi fortsætter vores kamp for at stoppe en politik, der tilintetgør arbejderne og driver økonomien ud i en endnu større recession, tordner den private fagforening GSSE.
Ved middagstid samledes flere tusinder strejkende i hovedstaden Athens centrum under mottoet "Vi er mennesker, ikke tal".
Her var det ifølge nyhedsbureauet dpa især kommunale politifolk, der står øverst på listen over fyringstruede, som ved at dytte i hornet på deres biler og motorcykler udløste en øredøvende larm foran parlamentet.
Fly til og fra hovedstaden Athen er også berørt af generalstrejken, da luftfartsmedarbejdere nedlagde arbejdet i fire timer i sympatistrejke.
Arbejdsløsheden i Grækenland ligger tæt på 27 procent, og mange grækere raser over regeringens planer om at sætte 12.500 offentligt ansatte i en såkaldt "mobilitets-pulje" inden september. Hvis de ikke har fundet et job inden otte måneder, bliver de fyret.
Omkring 25.000 offentligt ansatte bliver placeret i puljen ved udgangen af 2013.
Det græske parlament vil stemme om forslaget sent onsdag aften, og premierminister Antonis Samaras har tirsdagen igennem prøvet at få alle i regeringslejren til at stemme for.
De internationale långivere har støttet Grækenland med i omegen af 1790 milliarder danske kroner. Samtidig er der stigende utålmodighed med Grækenland, der ifølge långiverne er for langsomme med at effektivisere den offentlige sektor på 600.000 ansatte.
Generalstrejken er den fjerde i år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde