Der er sket et "gennembrud" i de politiske forhandlinger i Belgien, som forsøger at løse landets afgrundsdybe regeringskrise, der nu har varet i mere end 450 dage.
Politikerne har taget "det første afgørende skridt" ud af dødvandet, der har efterladt belgierne uden regering siden parlamentsvalget sidste sommer.
Sådan lyder budskabet fra den socialistiske frontfigur Elio Di Rupo, som leder forhandlingerne.
- Det er lykkedes de otte partier i fællesskab at overkomme de hindringer, som har skabt problemer de seneste dage, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Krisen forværredes ellers tirsdag, da forretningsministeriet, der administrerer det splittede land i fravær af en egentlig regering, mistede sin førstemand.
Yves Leterme går i stedet efter jobbet som vicegeneralsekretær i OECD, og han anbefales af generalsekretæren selv, lyder det.
- Det er op til repræsentanterne i OECD's medlemslande at godkende forslaget næste fredag, fastslår Leterme, der har været Belgiens premierminister i flere, kortere perioder.
Hans opsigelsesdato fra posten som leder af det belgiske forretningsministerium ligger endnu ikke fast.
Indbyggerne i Belgien kunne i sommer "fejre", at de præcis ét år efter seneste parlamentsvalg, der fandt sted 13. juni i fjor, stadig ikke havde nogen regering.
Det er en strid mellem Belgiens hollandsksprogede Flandern og fransksprogede Wallonien, der har skabt dødvande i forhandlingerne om at danne en ny regering efter valget.
I maj bad kong Albert II den fransksprogede Elio Di Rupo om at gøre et ottende forsøg på at danne regering.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde