Gennembrud i verdens længste tunnel

Verdens længste tunnel er klokken 14.17 boret færdig i de schweiziske alper. Den kommende tunnel til højhastighedstog er 57 kilometer lang.

Da det enorme bor ramte igennem, brød minearbejdere ud i jubel.

Den nye forbindelse til højhastighedstog i St. Gotthard vil stå færdig i 2017. Den vil få stor betydning for togdriften mellem Nord- og Sydeuropa og hjælpe med til at forhindre tæt trafik og forurening i Schweiz.

Tunnellen har kostet 52 milliarder kroner.

Den længste tunnel har hidtil ligget i Japan. Det er forbindelsen mellem øerne Honshu og Hokkaido, som er 53,8 kilometer lang.

Det har taget 15 år at bore tunnellen i St. Gotthard. Otte arbejdere er omkommet under boringen.

/ritzau/

Fredag eftermiddag var der hul igennem i St Gotthard i de schweiziske alper. Det er verdens længste tunnel, som det har taget 15 år at bygge.

Offentliggjort Sidst opdateret