Den første omfattende gennemgang af amerikanske kontrakter til genopbygning i Afghanistan afslører "en forvirrende labyrint" af agenturer og entreprenører i en dårlig koordineret indsats, siger USA's særlig revisionsmyndighed SIGAR.
Mellem 2007-09 brugte det amerikanske forsvarsministerium, udenrigsministerium og landets agentur for udviklingsbistand (USAID) 17,7 milliarder kroner på genopbygning i Afghanistan. Hele 7000 forskellige selskaber fik del i disse penge under meget dårlig koordinering.
- Revisionen viser, at det i bedste fald er svært at navigere i den forvirrende labyrint af regeringsentreprenører, siger SIGAR i en meddelelse.
Pentagon, udenrigsministeriet og USAID "er ude af stand til hurtigt at rapportere om, hvor mange penge de bruger på udbudte genopbygningsaktiviteter i Afghanistan", skriver SIGAR.
Revisionsmyndigheden siger, at særligt forsvarsministeriets brug af fire leverandører, der styrer Pentagons genopbygningsprojekter er kritisabel.
- Revisionen viser ikke kun, at de fire organisationerne undlader at koordinere og dele oplysninger med hinanden, der er også en minimal deling af oplysninger mellem regeringsagenturer, siger SIGAR.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker