Genstand fundet på SAS-fly med kurs mod København er ufarlig
Et SAS-fly, der skal til København, er tirsdag aften forsinket fra Stockholm, fordi der er fundet en mistænkelig genstand om bord. (Arkivfoto). Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Ifølge svensk politi er mistænkelig genstand, der blev fundet på et SAS-fly i lufthavn i Stockholm, ufarlig.
Der blev kort før klokken 19 tirsdag aften fundet en "mistænkelig genstand" om bord på et SAS-fly, der befinder sig i lufthavnen Arlanda i den svenske hovedstad, Stockholm.
Omkring klokken 21 oplyser svensk politi, at genstanden er ufarlig, skriver det svenske medie Expressen.
Flyet var på vej til København, da genstanden blev fundet, sagde presseansvarlig hos Swedavia, der driver Arlanda, Peter Werring til mediet.
- Oplysningerne er sparsomme. Det gælder et SAS-fly, som skal til København.
- Politiet er på stedet og håndterer sagen, lød det.
Fundet blev gjort i forbindelse med boarding af personalet. Derefter blev boarding afbrudt.
Af svensk politis hjemmeside fremgår det, at personalet om bord tog beslutning om at evakuere flyet.
Der blev sat afspærring op omkring flyet, men den er nu ophævet.
Ingen afgange er blevet aflyst på grund af hændelsen, oplyser Swedavia til det svenske nyhedsbureau TT.
Det fremgår af Arlandas hjemmeside, at et fly, der skulle have forladt Stockholm mod København klokken 19.10, er forsinket og først afgår klokken 21.45.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned