George W. Bush skal være morfar
USA's tidligere præsident George W. Bush går nye tider i møde.
Til foråret prøver han noget, han aldrig har prøvet før, nemlig hvordan det er at være bedstefar.
Hans datter Jenna meddeler, at hun er gravid, og at hun føder, når det bliver forår.
- Jeg er nervøs og spændt. Henry og jeg er gravide - eller jeg er gravid. Vi er så spændte, og jeg er selvfølgelig noget nervøs ved det, siger hun til tv-stationen NBC, hvor hun siden 2009 har arbejdet som journalist.
Jenna Bush Hager er 31 år og gift med Henry Hager.
Da hun fortalte om sine omstændigheder på tv, kom hendes mand Henry spadserende ind i studiet med hvide blomster til sin kone.
Men dermed var Bush-showet ikke slut.
For den 66-årige tidligere præsident, der blev afløst af den nuværende præsident, Barack Obama, i 2009, ringede ind til programmet og kunne fortælle, at nyheden har "fyret op" under ham.
George W. Bush's kone, Laura Bush, var også i røret for at sige, at hun er "absolut begejstret".
Jenna blev gift med Henry Hager i Bush-familiens private lille kirke på George W. Bush's ranch i Texas.
Jennas tvillingsøster, Barbara, var brudepige.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned