George W. Bush udgiver sine erindringer

George W. Bush offentliggør sine memoirer den 9. november i år, oplyser den tidligere amerikanske præsidents forlag.

Bogen har titlen "Decision Points"(Beslutningspunkter) og handler i hovedsagen om 14 af de beslutninger, som Bush traf i de otte år, hvor han sad i Det Hvide Hus.

Forlaget Crown Publishing Group siger i en pressemeddelelse, at bogen vil handle om såvel præsidentens "fejl og mangler som om hans historiske resultater".

Bush vil i forbindelse med bogens udgivelse gennemføre en landsomfattende turné for at fremme salget.

Den tidligere Texas-guvernør gik af som præsident i januar 2009.

/ritzau/Reuters

USA's tidligere præsident George W. Bush offentliggør sine erindringer i november.

Offentliggjort Sidst opdateret