Tre fanger fra den kontroversielle amerikanske fangelejr Guantanamo i Cuba er overført til Georgien, oplyser myndighederne i USA.
- Vi er taknemmelige for de georgiske myndigheders indsats for at få lukket fangelejren i Guantanamo, siger Philip Crowley fra det amerikanske udenrigsministerium.
Der er nu 183 fanger tilbage i den omstridte fangelejr, som USA's præsident, Barack Obama, har lovet at lukke ned.
Regeringen i Washington kæmper for at finde lande, der er villige til at tage imod fanger, som ikke er dømt for noget, men som heller ikke kan returneres til deres hjemlande.
Efter den oprindelige plan skulle fængslet være definitivt afviklet i januar, men politiske og diplomatiske problemer har gjort processen mere langtrukken end først antaget.
Obamas politiske modstandere er blandt andet bekymrede for, at løsladte fanger vil returnere til en tilværelse som terrorister.
Guantanamofanger, der står over for en retssag i USA, skal efter planen overføres til et fængsel i staten Illinois. Men faciliteterne skal være mere sikre for at kunne rumme fangerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker