Præsidenten i Ghana, John Atta Mills, siger, at hans regering aldrig vil legalisere homoseksualitet. Det er første gang, han udtaler sig offentligt om det kildne spørgsmål, der har ført til snak om, at Storbritannien vil skære i bistanden til det vestafrikanske land.
Homoseksualitet er ulovligt i 37 afrikanske lande, hvor menneskeretsgrupper siger, at homoseksuelle ofte er ofre for voldelige hadkampagner.
Mills siger, at Ghana, der betragtes som en af Afrikas mest stabile og fremgangsrige demokratier, forpligter sig til beskyttelsen af menneskerettigheder i henhold til landets forfatning.
- Men som præsident for denne nation vil jeg aldrig tage skridt til eller forsvare noget forsøg på at legalisere homoseksualitet i Ghana, siger han onsdag.
Storbritannien har advaret om, at man vil genoverveje bistanden til lande, der forfølger homoseksuelle. Den britiske regering har allerede suspenderet 19 millioner pund i hjælp til Malawi, blandt andet på grund af bekymring for, hvordan landet behandler homoseksuelle.
Ghana, der tidligere har været både dansk og britisk koloni, modtager omkring 90 millioner pund om året i bistand fra Storbritannien. Ghana er også et af Danmarks programsamarbejdslande, og er derfor modtager af dansk bistand.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned