Gibraltar nægter at opbringe iransk tanker efter USA's ønske
Et iransk tankskib, som Gibraltar frigav fredag, kommer ikke til at blive tilbageholdt af britiske myndigheder til trods for en amerikansk arrestordre på skibet. Det skriver de britiske myndigheder i en pressemeddelelse søndag. Foto: Jon Nazca/Reuters
Jon Nazca/Reuters
USA har udstedt en arrestordre på et iransk olietankskib, som siden juli har været tilbageholdt i Gibraltar.
Gibraltar afviser en anmodning fra USA om at tilbageholde det iranske tankskib "Grace 1" med henvisning til, at det strider imod EU-lovgivning.
Fredag udstedte en amerikansk domstol en arrestordre på tankskibet, som siden begyndelsen af juli har været tilbageholdt på britisk territorie.
Regeringen i Gibraltar henviser i en pressemeddelelse til, at de sanktioner, som EU har i forhold til Iran, ikke er lige så vidtrækkende, som dem, USA kan gøre brug af.
Kort før, at USA udstedte arrestordren, ophævede Gibraltar ordren om at tilbageholde tankeren. USA forsøgte ellers at blokere for frigivelsen af skibet.
De amerikanske myndigheder har sat skibet i forbindelse med Irans Revolutionsgarde, som i USA er opfattet som en terrororganisation. Derfor bør skibet, som ligger for anker ved Gibraltar, tilbageholdes, mener USA.
Det fremgår også af arrestordren, at skibets last, der består af mere end to millioner tønder råolie, skal beslaglægges. Det er fortsat ikke klart, hvornår "Grace 1" planlæger at rejse videre fra Gibraltar.
Olietankeren blev opbragt med hjælp fra britiske marinesoldater. Det skete på mistanke om, at skibet er på vej med råolie til Syrien i strid med EU's sanktioner. Iran har afvist, at det er tilfældet og krævet skibet frigivet.
Spændingen i Den Persiske Golf, hvor skibet blev opbragt, er intensiveret de seneste måneder.
Både briterne og USA, der mener, at Iran forsøger at chikanere trafikken i området, forsøger at skabe koalitioner til en flådetilstedeværelse på stedet.
Danske politikere har tidligere udtalt sig positivt over det britiske forsøg på at skabe en flådemission.
Situationen spidsede for alvor til, da den amerikanske præsident, Donald Trump, sidste år trak USA ud af atomaftalen med Iran.
Samtidig besluttede USA sig for at genindføre en række sanktioner mod Iran, som i høj grad har påvirket landets olieeksport.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde