En pistolbevæbnet mand har efter over tre timers gidseldrama i en Hennes & Mauritz-forretning i Leipzig i Tyskland overgivet sig.
Det skriver den tyske avis Bild på sin netavis.
Det er endnu ikke klart, hvorfor manden gik ind i forretningen og tog gidsler, men hans aktion udløste storalarm.
Politiet siger, at kunder i forretningen ved middagstid slog alarm. Kort efter var politiet på stedet med maskinpistoler, hunde, helikoptere i luften og specialuddannede folk til at forhandle med gidseltageren.
Bild skriver, at den bevæbnede mand på et tidspunkt havde mindst 20 mennesker som gidsler.
Et stykke henne i dramaet sagde polititalskvinde Anke Fittkau, at enkelte gidsler var sat fri.
- De var fuldstændig ødelagte, udmattede, og de græd, tilføjede hun.
Det er foreløbig ikke klart, hvorfor manden tog gidsler.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker