Colombianske tv-seere kunne mandag se billeder af 10 colombianske soldater og politifolk, der er taget som gidsler af oprørsgruppen Farc. Nogle af dem har siddet fanget i mere end 11 år, men forsøget på at få dem frigivet går i tomgang.
De udmagrede gidsler har kæder om halsen, som er låst fast med hængelåse. De optræder foran et camouflage-klæde, som skal skjule omgivelserne.
Videobåndene blev fundet på et Farc-medlem, efter han blev anholdt for nylig. De har sandsynligvis til formål at lægge pres på regeringen.
Mændene taler på videooptagelsen direkte til deres familier.
- Jeg er ved godt helbred, siger politimanden Jorge Trujillo til kameraet, men så dør hans stemme hen, og den gråskæggede mand ser desorienteret ud.
Farc-oprørernes kamp mod den colombianske regering har stået på gennem 45 år. Bevægelsen er i dag på både EU's og USA's terrorliste.
Den colombianske præsident, Alvaro Uribe, har krævet, at 24 navngivne gidsler bliver frigivet på samme tid, men det afviser Farc, der vil bytte gidsler med fængslede oprørere.
Alvaro Uribes far blev i 1980'erne dræbt af Farc-oprørere under et kidnapningsforsøg.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker