Gidslerne i Gaza

Offentliggjort Sidst opdateret

* Den 7. oktober 2023 bortførte medlemmer af Hamas og andre militante islamistiske grupperinger 250 mennesker i Israel.

* De fleste var mennesker, der var bosat i landbrugskollektiver, såkaldte kibbutzer, tæt på grænsen til Gaza. Hamas bortførte også unge mennesker, som deltog i musikfestivalen Nova Music, der blev afholdt i Negev-ørkenen. Derudover blev beduiner og soldater fra det israelske militær bortført.

* Indtil videre er 117 gidsler vendt hjem i live.

* Fire blev løsladt i starten af krigen. I november 2023 førte fredsforhandlinger mellem Israel og Hamas til en kort våbenhvile og løsladelsen af 105 gidsler. Det var hovedsageligt kvinder, børn og udlændinge, som blev løsladt.

* Derudover løsladte Israel som en del af aftalen 180 palæstinensere fra israelske fængsler.

* I august 2024 befriede det israelske militær otte gidsler fra Gaza.

* 37 gidsler har mistet livet, inden de vendte hjem til Israel. Herunder tre, som ved en fejl blev dræbt af israelsk militær, da de forsøgte at flygte fra deres fangevogtere.

* Mindst seks af de afdøde gidsler blev ifølge israelske obduktionsrapporter skudt flere gange på klos hold, mindre end to døgn inden de blev fundet.

* Ifølge de israelske myndigheder er der 101 gidsler tilbage i Gaza. Mindst halvdelen af dem regnes for at være i live.

Kilder: AFP, Reuters og Times of Israel.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.