Den amerikanske politiker Gabrielle Giffords, der i sidste uge blev skudt gennem hovedet ved et politisk møde i Arizona, er ikke længere i kritisk tilstand.
Lægerne anser nu hendes medicinske tilstand for at være "alvorlig", siger personale ved University Medical Center i Tucson.
- Medlem af Repræsentanternes Hus Gabrielle Giffords er blevet opgraderet til alvorlig tilstand fra kritisk, fordi hun ikke længere er koblet til respirator, skriver hospitalet i en meddelelse.
- Kongresmedlemmets tilstand bedres stadigt. Hun trækker selv vejret, skriver hospitalet.
Tre andre patienter fra skudepisoden i sidste uge er stadig på hospitalet, men deres tilstand beskrives som god.
Tidligere søndag sagde senator Kirsten Gillibrand, at hun havde besøgt Giffords lørdag, og at den 40-årige politiker "havde det godt" og "gjorde fremskridt hver dag".
Ved attentatet mod Giffords under et politisk møde i Tucson dræbte den 22-årige Jared Loughner seks mennesker, mens politikeren og 13 andre blev såret.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde