Den demokratiske kongrespolitiker Gabrielle Giffords, som blev skudt gennem hjernen af en 22-årig mand, er i hastig bedring. Hun har med støtte været oppe at stå for at kunne se ud af vinduet, oplyser hospitalet i Arizona, hvor hun er indlagt.
Hun vil inden for kort tid blive overført til et hospital i Houston, Texas, som har stor erfaring med skader på hjernen.
Hendes mand, Mark Kelly, er astronaut, og han arbejder på NASA's rumfartscenter i Houston.
I en e-mail til avisen New York Times fortæller Giffords mor, at hendes datter præsterer "højere grad af forståelse og komplekse handlinger".
Mark Kelly fortæller i et interview til ABC News, at hans kone er begyndt at flytte på hans vielsesring, tage den af fingeren og sætte den på igen.
- Grunden til at jeg ved, at det betyder, at hun genkender mig, er fordi hun har gjort det før. Det er, hvad hun gjorde, når vi sad på en restaurant.
Han siger, at hans politikerkone også har givet ham massage i nakken.
- Jeg er temmelig sikker på, at hun ikke ville gøre det på nogen andre. Og hun ser mig ind i øjnene.
Men han er usikker på, om det betyder, at hun vil få sin førlighed og mentale evner tilbage.
- Nogen gange er jeg 100 procent sikker på, at hun vil komme sig 100 procent. Og andre gange så ved jeg det ikke, siger han.
Gabrielle Giffords, der er medlem af Repræsentanternes Hus, blev skudt, da hun forrige lørdag holdt et politisk møde foran et butikscenter i Tucson. En ung mand, Jared Lee Loughner, skød på tæt hold Giffords gennem hjernen.
Under skyderiet blev seks personer dræbt, heriblandt en niårig pige.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde