Giftige mikroalger truer turister i spansk ferieparadis
Giftige mikroalger spreder sig ved De Kanariske Øer, hvor flere strande er blevet lukket for turister.
Spanske myndigheder advarer turister om store mængder giftige mikroalger, der har spredt sig ved De Kanariske Øer.
Især den populære ferieø Tenerife er hårdt ramt. Her er adskillige badegæster allerede er kommet i nærkontakt med algerne.
De store mængder alger har givet et grønligt skær på vandet langs nogle af turistparadisets mest populære strande.
- Siden slutningen af juni er set en massiv opblomstring af mikroalger, der nogle gange rammer badestrandene, siger Jose Juan Aleman, direktør for det offentlige sundhedsvæsen på De Kanariske Øer.
Algerne er en form for bakterier, der også kendes under navnet "havsavsmuld", fortæller Aleman.
- Spredningen er et naturligt, midlertidigt fænomen, der vil drive over, siger han.
Jose Juan Aleman tilføjer, at den globale opvarmning og vandets stigende temperaturer er med til at sprede de giftige alger.
Algerne indeholder en gift, der kan føre til irritation af huden.
Sidste år besøgte 13 millioner turister øgruppen, der ligger ud for den afrikanske vestkyst.
Flere strande er blevet lukket for svømmere og badegæster i løbet af de seneste uger. Det gælder blandt andet den populære strand Teresitas, der ligger i Santa Cruz på Tenerife.
Marta Sanson, der er biolog ved La Laguna-universitetet på Tenerife, siger, at der i øjeblikket er optimale levevilkår for de giftige alger.
Ud over høje vandtemperaturer er "sandskyer fra Sahara drevet ud over farvandet, hvilket har forsynet algerne med vigtig næring," fortæller Sanson.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet