Storbritannien har givet grønt lys for oprettelsen af verdens største havreservat omkring Chago-øerne i Det Indiske Ocean.
Men det har skabt vrede i østaten Mauritius, som gør krav på arkipelaget.
Eksperter sammenligner området med Australiens Great Barrier Reef, og reservatet skal beskytte livet under havunderfladen såsom koralrev, den gulfinnede tun, havskildpadder og kokosnød-krabber.
Med oprettelsen af reservatet forbydes alt kommercielt fiskeri, oplyser det britiske udenrigsministerium.
- Det beskyttede område vil dække cirka 400.000 kvadratkilometer, og dets oprettelse vil betyde en fordobling af al beskyttet område i verdenshavene, udtaler udenrigsminister Dvid Milliband.
Men Mauritius, hvortil Chago-øernes cirka 2000 beboere blev sendt for årtier siden for at give plads til en militærbase, er vred over den ensidige britiske beslutning. Spørgsmålet burde have været forelagt den bilaterale komité for Chago-øerne, siger Mauritius' udenrigsminister Arvind Boolell.
De 55 småøer blev overdraget til Storbritannien i 1814. Den amerikansk-britiske militærbase på hovedøen Diego Garcia spillede en nøglerolle ved angrebet på Irak i 1991.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned