- Hvis jeg ikke kunne vinde min hjemstat, ville jeg ikke have nogen troværdighed, siger New Gingrich til sine tilhængere ved hovedkvarteret i Atlanta.
Ifølge foreløbige optællinger vinder Gingrich en solid sejr med 48 procent af stemmerne med Rick Santorum og Mitt Romney i tæt kamp om andenpladsen med 22 procent hver.
Ron Paul ender på sidstepladsen med seks procent efter 36 procent af stemmerne er talt op, skriver Washington Post.
- Det er utroligt. Jeg håber, de folk, der dømte vores kampagne død, har lært noget i aften, siger Newt Gingrich.
- Vi må ikke lade eliten eller penge bestemme, hvem vi vil nominere, tilføjede han med henvisning til Mitt Romney, som har brugt mange penge i kampen om at blive Republikanernes kandidat til at udfordre præsident Barack Obama i november.
- Lad mig være ærlig. Jeg tror ikke på, at Romneys strategi vil virke mod Obama. Det skal have en, der ved, hvad han tror på, mener hjemmebanehelten.
Den tidligere formand for Repræsentanternes Hus håber, at sejren vil give hans kampagne den nødvendige vind i sejlene for at hale ind på Romney.
Han peger særligt på primærvalg i sydstaterne Alabama og Mississippi, der finder sted i næste uge.
Det var ventet, at Gingrich ville vinde en solid sejr i sin hjemstat. Det er blot hans anden sejr, efter han vandt South Carolina 21. januar.
I alt skal der fordeles 437 republikanske delegerede fra 10 forskellige stater under primærvalgene supertirsdag.
Den kandidat, der ved primærvalgene først når 1144 delegerede, bliver Republikanernes præsidentkandidat ved valget i november.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde