Dermed baner han vej for, at favoritten Mitt Romney kan blive nomineret.
Gingrich, der er tidligere formand for Repræsentanternes Hus og partiets selverklærede filosofiske leder, ventes at holde sit sidste valgmøde den 1. maj, hvor han formelt vil opgive sin kamp for at nå Det Hvide Hus. Han ventes der at tilkendegive, at han slutter op bag Romney.
Gingrich havde ført en intens kampagne i Delaware som et konservativt alternativ til Romney, men han tabte med næsten 30 procentpoint der.
Gingrich valgkampagne har været nedad bakke siden den 21. januar, hvor han vandt i South Carolina. Han førte en bombastisk valgkamp og var stærkest på tv, hvor han kom med hårde og opsigtvækkende udfald mod både sine rivaler i partiet, mod præsident Barack Obama og endda mod studieværterne.
Kilder tæt på den 68-årige Gingrich siger, at det er "mere end sandsynligt, at den politiske veteran vælger at støtte Romney, som nu er tæt på at kunne koncentrere sig om duellen mod præsident Barack Obama.
Romney har kun en konkurrent tilbage i sit parti, nemlig Ron Paul.
Ron Paul, et kongresmedlem fra Texas, er konstant kommet ind på en fjerdeplads i primærvalgene og har ingen chance for at indhente Romney.
Den 64-årige Romney har været næsten sikker på at blive nomineret som sit partis kandidat, siden hans hovedrival, Rick Santorum, trak sig tidligere i april.
De fem delstater, som stemte tirsdag, havde totalt 231 delegerede, og her vandt Romney i alle stater.
Med sejrene kom Romney tættere på de 1144 delegerede, som formelt er nødvendige for at blive nomineret til præsidentkandidat.
Avisen National Journal skriver i sin netudgave, at Gingrich uofficielt erkender, at Romney har vundet.
- På et tidspunkt må man være ærlig om det, der sker i den virkelige verden - i modsætning til det, man gerne vil have skal ske, siger Gingrich ifølge avisen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde