Glæden i Betlehem er aflyst i år: Det er en jul i sorg
Foran Fødselskirken i Betlehem er i år opstillet en dekoration, hvor Jesusbarnet, Maria og Josef er omgivet af murbrokker og pigtråd for at minde om de mange palæstinensiske ofre i Gaza. Foto: Hazem Bader/Ritzau Scanpix
Vi fejrer det ikke, siger kristen palæstinenser, der venter på nyt fra venner i Gaza. Byens juletræ er væk.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Julen er aflyst i Jesus' fødeby, Betlehem, lyder det fra flere af de kristne palæstinensere i byen.
Byen plejer at summe af liv 24. og 25. december, når tusindvis af turister strømmer til Fødselskirken, hvor Jesus' krybbe var ifølge overleveringen. I år ligger kirken stille hen.
Turisterne er helt væk i år. Mangerpladsen foran Fødselskirken er juleaftensdag næsten tømt for mennesker. Det skyldes begivenheder 50 kilometer væk fra Betlehem.
Siden 7. oktober har en krig raset i den lille palæstinensiske landstribe Gaza. Her oplever de mere end to millioner mennesker dagligt store israelske bombardementer. Langt over 20.000 er døde ifølge de lokale myndigheder.
Krigen blev udløst, da den militante bevægelse Hamas i Gaza angreb Israel.
Annonce
Det store juletræ, der plejer at blive stillet op på Mangerpladsen i Betlehem, er der ikke i år. I respekt for ofrene i Gaza har man valgt at holde en stille jul i sorg.
- Vi fejrer det ikke, siger Majed Ishaq til avisen Financial Times.
Mangerpladsen foran Fødselskirken i Betlehem plejer juleaftensdag at summe af liv. Tusindvis af turister plejer at strømme til. I år - 24. december - er pladsen tom, og glæden blandt byens kristne er vendt til sorg over krigen i Gaza. Foto: Yosri Aljamal/Reuters
Hans familie, der i flere led tæller flere hundrede kristne palæstinensere, ville normalt have samlet sig på denne tid af året for at udveksle gaver, spise sammen, spille spil og klæde sig ud som julemanden.
- Der er en stor smerte i vore hjerter, så vi kan ikke. Vi er ikke klar til at se på træer eller nogen form for dekoration, siger han.
Ishag går og afventer, om der er nyt fra venner, der er spærret inde i Gaza.
- Jeg ved ikke, om, de er i live eller ej, siger han.
I Fødselskirken har man i stedet for den traditionelle fødselsscene flyttet figurerne af Jesus, Maria og Josef ud på pladsen foran, hvor de i en opstilling er omgivet af af murbrokker og pigtråd.
- Betlehem er et budskab. Det er ikke en by, det er et fredsbudskab til hele verden. Fra dette hellige sted udgår et budskab om fred - stop krigen, stop blodsudgydelserne, drabene og hævnen, siger præsten Ibrahim Faltas til Reuters. Han skal deltage i natgudstjenesten.
Byens borgmester, Hanna Hanania, siger, det er en meget anderledes jul i år.
- Denne jul kommer til Betlehem i en anden skikkelse. I disse dage, som i enhver anden palæstinensisk by, sørges der. Vi er bedrøvede, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned