Global traktat om forbud mod atomvåben blev fredag vedtaget i FN
Diplomat: Verden har ventet på denne juridiske norm i 70 år - siden de første atombomber blev anvendt i Japan.
En global traktat om et forbud mod atomvåben blev fredag vedtaget i FN trods modstand fra USA og andre atommagter, som boykottede forhandlingerne.
Elayne Whyte Gome, der leder den FN-konference, hvor traktaten er blevet forhandlet, siger, at det er den første multilaterale aftale om et stop for atomvåben i 20 år.
- Verden har ventet på denne juridiske norm i 70 år - siden de første atombomber blev anvendt i Hiroshima and Nagasaki ved afslutningen på Anden Verdenskrig, siger Elayne Whyte Gome.
Mange fejrer aftalen som historisk trods atommagternes og Natos modstand.
Aftaleteksten har været genstand for intense forhandlinger i de seneste tre uger.
Det endelige udkast til aftalen kræver, at et land, der ratificerer aftalen, aldrig under nogen omstændigheder producerer, fremstiller eller på anden måde anskaffer sig eller lagrer atomvåben.
Den forbyder også enhver anvendelse eller brug af atomvåben eller brug af trusler i forbindelse med sådanne våben.
Det er første gang, at FN har vedtaget et sådant forbud.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned