Samtidig med at bilgiganten General Motors (GM) fremviser et overskud for andet kvartal på 1,3 milliarder dollar (7,3 milliarder kroner) meddeler den øverste direktør, Ed Whitacre, at han træder tilbage den 1. september.
Det sker samtidig med, at GM forbereder sig på at gøre sig fri af den amerikanske regering, som overtog aktiemajoriteten og dermed også ledelsen af GM, da firmaet var mindre end et dæks bredde fra at gå konkurs for et år siden.
- Jeg lovede at bringe GM på fode igen. Og jeg ønsker ikke at blive en dag længere. Det ser godt ud nu, siger den 68-årige Ed Whitacre. Han træder også tilbage som formand for GM's bestyrelse, men det sker først ved årets udgang.
Whitacre er tidligere chef for telegiganten AT&T, og han blev hentet ud af sin pensionisttilværelse af Obama-regeringen for at styre GM ind på en profitabel vejbane.
Ny øverste direktør for GM bliver den 61-årige Dan Akerson.
Det ventes, at GM fredag fremlægger en plan for, hvornår koncernen kan gå på børsen igen.
GM er USA's største og verdens næststørste producent af biler.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde