Da General Motors for få uger siden annoncerede, at bilgiganten ville beholde det tyske bilmærke Opel, mødte koncernen kritik fra både politikere og det konsortium, som forhandlede om at overtaget Opel.
Men nu får General Motors støtte fra den amerikanske regering. Ron Bloom, der leder regeringens tack force, som overvåger de delvist offentligt ejede bilproducenter General Motors og Chrysler, fortæller, at han på intet tidspunkt har overvejet at blande sig i bilfabrikantens beslutning i forhold til Opel.
- De traf selv beslutningen og vi har ikke tænkt os at forsøge at få dem til at ændre den, siger Ron Bloom, der dog indrømmer, at han blev overrasket over General Motors beslutning.
Regeringens task force holder dog igen med planerne om at genintroducere General Motors på børsen. Første prioritet i genrejsningen af de amerikanske bilfabrikanter er at tjene penge igen og få tilbagebetalt de enorme statslån, som firmaer modtog for at overleve.
- Børsnoteringen er et mål, men ikke et middel, siger Bloom om hvordan bilproducenterne igen skal gøres rentable.
En børsintroduktion kan dog komme på tale i fjerde kvartal af 2010, siger Ron Bloom.
General Motors og Chrysler gik i betalingsstandsning tidligere i 2009 for siden at kunne blive restruktureret under ny ledelse og grundig overvågning fra Barack Obamas særlige automobil-task force. Chrysler blev overtaget af den italienske Fiat-koncern.
De amerikanske skatteydere har godt 40 milliarder dollar (200 milliarder kroner) bundet i General Motors og Chrysler.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned