General Motors Europe meddelte torsdag, at bilkoncernen lukker sit Opel-produktionsanlæg i den belgiske by Antwerpen, der har 2300 ansatte. Det oplyser en belgisk fagforening til det franske nyhedsbureau AFP.
- De har meddelt os, at de vil arbejde for en kollektiv afskedigelse og en lukning af virksomheden, siger Walter Cnop fra fagforeningen CSC's metalarbejderafdeling.
Arbejdere blokerede onsdag adgangen til fabrikken i det nordlige Belgien før planlagte samtaler, som de frygtede, ville ende med en lukning af fabrikken.
- Det er en absolut katastrofe for belgiske arbejdere og produktion, siger Cnop.
Fagforeningen anklager General Motors for at være "arrogante" og for at have taget en beslutning, der er "baseret på politiske overvejelser" snarere end økonomiske årsager.
General Motors har sagt, at koncernen bliver nødt til at afskedige 8300 af sine 50.000 ansatte rundt om i Europa.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde