God nyhed fra USA: 117.000 flere job i USA

Der blev skabt 117.000 nye arbejdspladser i USA i juli måned, oplyser det amerikanske arbejdsministerium fredag.

Jobskabelsestallene er de vigtigste nøgletal i forbindelse med vurderingen af, hvordan det går med den amerikanske økonomi.

117.000 flere mennesker i arbejde er bedre end forventet. Markedet havde ventet en stigning på 85.000 nye arbejdspladser i juli.

Det er en udvikling, der kan dæmpe frygten for, at den amerikanske økonomi er på vej mod en ny recession.

Samtidig viser arbejdsministeriets nøgletal, at arbejdsløsheden i USA er faldet til 9,1 procent fra 9,2 procent i juni måned.

Jobtallet fik det danske C20-indeks til at stige med 1,3 procent.

/ritzau/Reuters

117.000 nye arbejdspladser i USA i juli skaber grobund for en tiltrængt optimisme.

Offentliggjort Sidst opdateret