De første forhandlinger om at genoprette direkte postforbindelser mellem Cuba og USA forløb "godt", siger Bisa Williams, leder for USA's forhandlingsdelegation.
Hun mødtes med sin cubanske modpart i Havana, hvor amerikanerne blev vist rundt på posthuse og fordelingscentraler.
Parterne enedes om at mødes igen i USA, hvor den amerikanske delegation vil vise den cubanske delegation lignende postfaciliteter.
Bisa Williams er den første repræsentanter for udenrigsministeriet i Washington til at besøge Cuba siden 2002. Målet med forhandlingerne er at genoprette normal postservice mellem de to lande.
Direkte postforbindelser mellem de to lande blev afbrudt i 1963. Siden da har post mellem de to lande været forbi et tredjeland med store forsinkelser til følge.
Præsident Barack Obama har sagt, at han ønsker en optøning af forholdet til Cuba, der har været på frysepunktet siden 1959, da Fidel Castro tog magten.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker