Gødningsfabrik i Texas er stadig sprængfarlig
Der er stadig overhængende fare for eksplosioner på den gødningsfabrik, der sent onsdag sprang i luften i den lille by West i den amerikanske delstat Texas.
Det er det ekstremt farlige stof ammoniumnitrat på fabrikken, der fortsat udgør en stor sikkerhedsrisiko, siger en talsmand fra det lokale politi til Reuters.
Ammoniumnitrat bruges til at fremstille gødning, men er samtidigt meget sprængfarligt. Gødning med det potentielt farlige stof er blandt andet flere gange blevet brugt til at fremstille bomber i forbindelse med terror.
Selvom faren ved at opholde sig i nærheden af eksplosionsstedet ikke er drevet over, så er redningsmandskabet fortsat i gang, oplyser de amerikanske myndigheder.
Sent torsdag aften dansk tid gøres antallet af dødsofre fortsat op til mellem fem og 15 personer, men det vides altså endnu ikke med sikkerhed, hvor mange personer der ligger begravet i ruinerne af fabrikken.
Antallet af sårede meldes at være omkring 160 personer.
Snesevis af hjem er blevet jævnet med jorden, og hus efter hus gennemsøges nu ifølge AFP for at finde mulige ofre. Tre eller fire brandfolk savnes, efter en brand blev forsøgt slukket forud for eksplosionen onsdag aften amerikansk tid.
Der er frygt for, at røg og dampe fra fabrikken er giftig, og den lokale befolkning har fået besked på at holde sig inden døre.
Fabrikken ligger tæt på et beboelsesområde, hvor over 50 bygninger er blevet ødelagt af eksplosionen, som også har forårsaget skader på et plejehjem. Ifølge tv-stationen KWTX var det angiveligt ild i en tank, der forårsagede det øresønderrivende brag.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde