Israel har altid brystet sig af at være et sikkert sted for jøder og tilskyndet indvandring. Men tilbage i 1958 var det ikke alle i regeringen i Jerusalem, der var parat til at tage imod alle slags jøder.
Den israelske avis Haaretz omtaler et brev, der er fundet i et arkiv i Israels udenrigsministerium. Det er fra 1958 og skrevet af daværende udenrigsminister Golda Meir, der senere blev Israels premierminister.
"Der blev fremsat et forslag i koordineringsudvalget om at informere Polens regering om, at vi ønsker at indføre udvælgelse i aliyah (indvandring til Israel red), fordi vi ikke fortsat kan acceptere syge og handicappede mennesker. Vær venlig at give din tilkendegivelse af, om det kan forklares til polakkerne uden at skade udvandringen", hedder det i Golda Meirs brev, som er sendt til Israels daværende ambassadør i Polen, Katriel Katz.
Brevet er mærket "top hemmeligt" og er fra april 1958. Det er fundet i arkiverne af professor Szymon Rudnicki, polsk historiker ved universitetet i Warszawa.
Rudnicki siger, at brevet har overrasket ham, både som professor og som jøde.
- Det er et meget kynisk dokument. Det er kendt, at Golda var en brutal politiker, der forsvarede interesser snarere end mennesker, siger professoren.
Katz, ambassadøren, der fik brevet, døde for mere end 20 år siden, og der er ikke fundet beviser eller oplysninger, som siger, at der blev fulgt op på henvendelsen fra Golda Meir.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker