Google får millionbøde af spansk datamyndighed
Google har fået en ordentlig økonomisk ørefigen på hele 900.000 euro - svarende til 6.714.000 danske kroner - for at overtræde Spaniens lov om privatlivets fred, rapporterer den spanske databeskyttelsesmyndighed (AEPD) torsdag.
Googles nye politik om personfølsomme oplysninger, som blev vedtaget i marts 2012, beskytter ikke i tilstrækkelig grad brugernes private oplysninger, lyder konklusionen fra AEPD.
Hertil kommer, at Google, ifølge databeskyttelsesmyndigheden, ikke informerer brugerne fyldestgørende om, hvad slags data og oplysninger der gemmes, og hvad de bruges til.
Og endelig lyder AEPD's afgørelse, at fordi Google gemmer privat data på ubestemt tid, er det meget vanskeligt for brugerne at opdatere og slette personlig data.
Google siger torsdag eftermiddag, at de overvejer, hvorvidt de vil appellere den spanske databeskyttelsesmyndigheds afgørelse.
Der har været megen debat om Googles håndtering af personfølsomme oplysninger, siden internetgiganten vedtog den nye politik.
Andre europæiske lande - herunder Frankrig, Italien og Tyskland - er nu også i gang med at efterforske, om Google overtræder deres respektive lovgivninger, skriver nyhedsbureauet dpa.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde