Google går med til at betale forbrugere milliarder i forlig
Google Play indgår forlig i en sag, hvor selskabet beskyldes for at tage en andel af køb foretaget i apps. (Arkivfoto). Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Google er gået med til at afsætte 630 millioner dollar til en fond til brugere af dets app-butik, Google Play.
Google er gået med til at betale 700 millioner dollar og til at tillade større konkurrence i dets app-butik, Google Play.
700 millioner dollar svarer til omkring 4,78 milliarder kroner.
Det fremgår af et forlig, der er indgået med amerikanske delstater og forbrugere.
Google skal betale 630 millioner dollar til en forligsfond til forbrugere og 70 millioner dollar til en fond, der skal bruges af amerikanske delstater, fremgår det af forliget, der stadig skal have en endelig godkendelse af en dommer.
I forliget står der, at berettigede forbrugere vil modtage mindst to dollar og kan få større udbetalinger baseret på deres forbrug i Google Play mellem 16. august 2016 og 30. september 2023.
Alle 50 amerikanske delstater er en del af forliget.
Google blev beskyldt for at opkræve forbrugerne for mange penge gennem ulovlige restriktioner på distributionen af apps på Android-telefoner samt unødvendige afgifter for køb i appsene.
Google anerkender ikke at have gjort noget forkert.
I september sagde en række delstater, at der var indgået forlig i sagen. Men betingelserne for forliget er ikke blevet offentliggjort før nu.
Det sker, fordi Google har haft en lignende sag mod spilproducenten bag "Fortnite", Epic Games i Californien.
Her blev Google kendt skyldig i at misbruge sin markedsposition ved at kræve en andel af alle digitale transaktioner i apps, der er downloadet gennem Google Play.
Selskabet oplyser nu, at det udvider muligheden for, at spil- og appudviklere kan give alternative betalingsmuligheder for køb i apps.
Som en del af forliget siger Google også, at det vil gøre brugernes mulighed for at downloade apps direkte fra udbyderne simplere.
Google står over for andre søgsmål, der udfordrer selskabets praksis, når det kommer til søgning og digital markedsføring.
Google afviser også, at selskabet har gjort noget forkert i de sager.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker