Googles beslutning om ikke længere at censurere søgeresultater på den kinesiske version af deres søgemaskine kan få betydning for USA's forhold til Kina.
- I mine øjne har de principper, som Google forsøger at opretholde, ikke bare har stor moralsk eller ophavsretsmæssig betydning, men også stor økonomisk betydning, siger Lawrence Summers, økonomisk toprådgiver i Det Hvide Hus, til nyhedsbureauet Reuters.
Googles beslutning om at stoppe censuren kom efter, at man offentliggjorde, at kinesiske netspioner i december hackede e-mailkonti, der tilhører kinesiske menneskerettighedsaktivister. De forskellige konti bliver drevet af Google under deres Gmail-service.
Netspionerne forsøgte også at hackede sig ind hos 20 til 30 andre selskaber.
- Det er endnu for tidligt at vurdere, hvilken effekt det får (for USA's økonomi), siger Summers, der mener, at informationsfrihed bliver stadigt vigtigere i Kina, da landets økonomi bliver stadig mere vidensdrevet.
Microsoft sagde torsdag, at en svaghed i internet Explorer 6 blev udnyttet af de kinesiske netspioner til at hacke sig ind hos Google.
- Internet Explorer var en af de smittebærere, der blev brugt i et målrettet og sofistikeret angreb mod Google og andre selskaber, siger Mike Reavey, leder af Microsoft Security Response Center, til nyhedsbureauet AFP.
- Microsoft samarbejder med Google, andre partnere i industrien og myndighederne for at aktivt at efterforske dette problem, siger Reavey.
Ifølge Microsoft kan hackere ikke udnytte svagheden i Explorer, hvis sikkerhedsniveauet er indstillet "højt".
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned