Google er internettets konge hvad søgning angår, men selskabet står svagt på den sociale front. Derfor lancerer selskabet det sociale netværk Google+, som skal konkurrere med Facebook.
Netværket skal gøre det nemmere for brugerne at dele indhold med andre profiler og i mere afgrænsede fora, skriver Googles næstkommanderende chefingeniør Vic Gundotra.
- Vi vil gerne bringe det virkelig livs nuancer og rigdom i forhold til at dele noget ind i softwaren, siger han.
- Vi vil gøre Google bedre ved at inkludere dig, dine venskaber og interesser.
Facebook er blevet kritiseret for, at meddelelser automatisk bliver gjort tilgængelige for alle profilens venner med mindre indehaveren er gået igennem en kompliceret procedure for at sortere i venneflokken.
På dette felt mener Google at have en fordel.
- Ikke alle forhold fungerer på lige fod, skriver Gundotra.
- I livet deler vi en ting med universitetskammerater, noget andet med forældre og næsten intet med vores chef.
- Problemet er, at nutidens nettjenester har forvandlet venskab til fastfood - alle pakkes ind i samme "venne-papir" - og delingen lider under det, siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker