Google og Facebook kritiserer spionage mod netbrugere
Chefen for Google, Larry Page, og Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, tager afstand fra, at en amerikansk efterretningstjeneste spionerer mod brugere af de sociale tjenester.
Overvågningen, der foretages af efterretningstjenesten NSA, foretages mod ikke-amerikanske borgere verden over.
- Vi forstår, at USA og andre regeringer har brug for at handle for at beskytte deres borgeres sikkerhed, og det inkluderer nogle gange overvågning, siger Larry Page i et blogindlæg.
- Men niveauet for hemmeligheder, som omgærder den nuværende legale procedure, undergraver de friheder, vil alle hylder, siger han.
Google fastholder, at koncernen ikke har givet de amerikanske efterretningstjenester tilladelse til at tappe private data fra dets servere.
Også Zuckerberg siger, at Facebook stritter imod.
- Facebook har aldrig modtaget en stående anmodning eller retsordre fra noget regeringsagentur, som beder om information eller metadata i bunker. Og hvis vi gjorde, så ville vi bekæmpe det voldsomt, skriver han på det sociale netværk.
Google siger, at det aldrig har hørt om efterretningsprogrammet, der kaldes Prism.
Ifølge aviserne Washington Post og britiske Guardian er de største selskaber i Silicon Valley i Californien involveret i programmet.
Det er selskaber som Apple, AOL, Facebook, Google, Microsoft, PalTalk, Skype, Yahoo og YouTube.
Hvis forbrugere uden for USA mister troen på, at deres data er beskyttet, kan det få store økonomiske konsekvenser for de amerikanske it-selskaber.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker