De britiske styrker i Afghanistan skal nok hjælpe med at slå oprørsstyrkerne fra Taliban. Sådan lyder budskabet fra den britiske premierminister, Gordon Brown, der søndag er dukket op til et uventet besøg hos hans afghanske kollega, Hamid Karzai, i Kabul. Det skriver flere udenlandske medier.
Brown er på besøg for at lægge pres på Karzai og den afghanske regering. Målet er at få afghanerne til at tage mere ansvar.
- Vi er nødt til at vise, at der er en vilje til at bekæmpe Taliban og svække dem. Men der er også behov for, at den afghanske regering viser mere vilje til at spille en større rolle i forhold til, hvad der skal gøres i fremtiden, siger Gordon Brown.
De britiske tropper har lidt store tab i løbet af 2009, men Gordon Brown har lovet at sende yderligere 500 styrker til Afghanistan. Det skete kort efter, at den amerikanske præsident Barack Obama annoncerede, at der skal yderligere 30.000 amerikanske soldater til landet for at slå taliban og al-Qaeda.
/ritzau//Reuters.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet