Grace Mugabe og flere ministre risikerer retsforfølgelse
En demonstrant under lørdagens store protester kræver ikke bare Robert Mugabes afgang, men også at den upopulære førstedame, Grace Mugabe, træder tilbage. I befolkningen er hun kendt under øgenavnet "Lady Gaga" og flere andre lidet flatterende navne, herunder også "Gucci Grace" og "DisGrace". Foto: /ritzau/AP/Ben Curtis
/ritzau/AP/Ben Curtis
Zimbabwes upopulære førstedame og en række personer, der var tæt på hende, er smidt ud af regeringspartiet.
Zimbabwes førstedame, Grace Mugabe, vil sammen med flere andre fremtrædende personer inden for regeringspartiet Zanu-PF blive retsforfulgt.
Det siger en af deltagerne ved mødet i partiets centralkomité søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Partiet beskylder Grace Mugabe for at "prædike had og splittelse og påtage sig roller og magt, der ikke ligger i embedet", meddeler partiets centralkomité ifølge nyhedsbureauet AP.
Grace Mugabe er ved søndagens partimøde blevet ekskluderet af Zanu-PF og fyret fra posten som leder af partiets kvindeafdeling.
Også en række personer, der var tæt på Grace Mugabe og bakkede op om hende som landets næste præsident, er smidt ud af partiet.
Det gælder blandt andet finansminister Ignatious Chombo, udenrigsminister Walter Mzembi, uddannelsesminister Jonathan Moyo og præsident Mugabes nevø Patrick Zhuwao.
Den kilde, der til Reuters oplyser, at flere af de nu ekskluderede medlemmer vil blive retsforfulgt, siger, at det blandt andre omfatter Moyo og vicepræsident Phelekezela Mphoko.
Beslutningen om at ekskludere Mugabe-parret og flere ministre fra partiet kommer efter nogle få, dramatiske dage, hvor præsident Robert Mugabe sammen med sin hustru er blevet sat i husarrest, mens militæret har overtaget magten i landet.
Udviklingen kommer efter, at Mugabe fyrede sin vicepræsident, Emmerson Mnangagwa, og var i færd med at køre Grace Mugabe i stilling til at efterfølge sig på præsidentposten.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet