Grækenland er ramt af nyhedstørke under protest mod togulykke
Grækenland har været skueplads for store protester efter togulykken natten til 1. marts, der kostede 57 mennesker livet. Her fra Athen 8. marts, hvor fagforeningen for de offentlige ansatte havde kaldt til en 24- timers strejke. Foto: Socrates Baltagiannis/Ritzau Scanpix
Græske journalister har nedlagt arbejdet i et døgn med krav om en fuld undersøgelse af togulykke med 57 døde.
Der udkommer onsdag ingen nyheder i græske medier, for landets journalister er gået i strejke.
De kræver, at der indledes en fuld undersøgelse af togulykken tidligere på måneden, som kostede 57 mennesker livet.
I stedet for nyheder er der på radio og tv genudsendelser af programmer, dokumentar- og musikprogrammer og film.
Strejken varer i et døgn, og der kan første ventes nyheder fra midnat natten til torsdag. Og torsdag vil aviserne være uden nyheder. Det oplyser journalisternes fagforening.
- Tavshed i 24 timer for de 57, lød det på in.gr, der er en af Grækenlands mest populære nyhedsportaler.
Togulykken natten til den 1. marts skete på togstrækningen fra Thessaloniki til Athen. En stationsforstander i Byen Larisa er under anklage for at have sendt et passagertog og et godstog ind på samme spor fra hver sin retning. Her kolliderede de frontalt med stor kraft.
Men den foreløbige undersøgelse viser, at ikke kun menneskelige fejl lå bag ulykken. Også den meget dårlige tilstand, som jernbanerne er i, og politisk smøleri har medvirket.
Der er torsdag planlagt landsomfattende strejker. De vil især ramme flytrafikken og anden form for transport.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker