Grækenland får 10 dage til at reformere
- Handling betyder handling, ikke bare snak, siger chefen for Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, i en skarp reprimande til Grækenland i forbindelse med mandagens møde i Luxembourg blandt eurolandenes økonomi- og finansministre.
På det afsluttende pressemøde kommer eurogruppens chef, Luxembourgs premierminister Jean-Claude Juncker, også med en konkret frist for, hvornår Grækenlands 16 europartnere vil se handling.
Juncker siger blandt andet, at den græske regering "før udbetalingen af næste lånerate" skal demonstrere, at den kan gennemføre en række lovede reformer.
Det skal ifølge Juncker ske "senest 18. oktober", som er datoen for næste EU-topmøde i Bruxelles.
Grækenland venter utålmodigt på at få udbetalt 31,5 milliarder euro (235 milliarder kroner, red.), og premierminister Antonis Samaras advarede i fredags om, at statskassen er tom om en måned.
IMF udgør sammen med EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank den såkaldte "trojka", der låner penge til Grækenland. Den skærpede tone kommer dagen før Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, besøger Grækenland.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde