Grækenland har nyt håb om gældsaftale
Forhandlinger med private investorer om at afskrive omkring 100 milliarder euro af Grækenlands gæld kan komme i hus i denne uge.
Det siger en embedsmand i Grækenlands finansministerium, efter forhandlingerne onsdag blev genoptaget efter flere dages pause.
- Vores vurdering er, at vi kan have en aftale inden ugens udgang, siger den unavngivne embedsmand.
En aftale med banker og andre internationale investorer kan bane vej for en finansieringsaftale fra Den Internationale Valutafond (IMF) og de øvrige EU-lande. Det kan være med til at dæmpe frygten for en forværret krise blandt eurozonens 17 lande.
Forhandlingerne om den græske gæld brød sammen i sidste uge, fordi flere kreditorer ikke ville godtage den lave rente, som Grækenland kræver at få på den genforhandlede gæld.
En aftale om at nedbringe Grækenlands gæld til de private investorer med omkring 100 milliarder euro vil være et stort skridt i retning af at høvle af på landets samlede gældspukkel, der er på mere end 350 milliarder euro (2600 milliarder kroner).
/ritzau/AFP
En aftale om at nedskrive Grækenlands gæld kan være på plads i slutningen af ugen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned