Grækenland lukker overfyldte migrantlejre og åbner nye

Den overfyldte migrantlejr Moria er blandt de lejre, som den græske regering lukker og erstatter med nye lejre. I de nye lejre vil migranterne være låst inde, indtil der er taget stilling til deres sag. Foto: Elias Marcou/Reuters

Kritiserede migrantlejre på tre græske øer lukkes og erstattes af nye med plads til 5000 personer hver.

Offentliggjort Sidst opdateret

Grækenland vil lukke de tre største migrantlejre på de græske øer, der ligger nær Tyrkiets kyst i Det Ægæiske Hav.

Det oplyser den græske regering onsdag.

Lejrene ligger på øerne Lesbos, Chios og Samos, og de har været hårdt kritiserede for at være overfyldte.

Lejrene vil blive erstattet af nye lukkede lejre, der hver har plads til 5000 personer. Det oplyser regeringen.