Den græske regering har svinget sparekniven en ekstra gang og skærer, hvad der svarer til 36 milliarder kroner af statsbudgettet. Dermed ser det ud til, at grækerne vil leve op til de øvrige eurolandes krav om at få statsunderskuddet ned i 2010.
Pengene, 4,8 milliarder euro, er fundet ved at øge den græske moms, øge afgifter på tobak og alkohol og mindske de offentligt ansattes feriepenge med 30 procent. Samtidigt er niveauet for offentlige og private pensioner blevet frosset, så de ikke følger den normale prisudvikling.
- De her tiltag er nødvendig for landets og økonomiens overlevelse, siger den græske premierminister, George Papandreou, ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Grækenland skal ud af strømhvirvlen af spekulation og dårligt omtale, så vi kan trække vejret og kæmpe videre, siger han, og understreger, at han nu forventer "solidaritet" fra EU.
Alt tyder på, at grækerne dermed har kørt sig i stilling til at få en stærkt tiltrængt økonomisk indsprøjtning fra andre eurolande, men EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, vil stadig ikke løfte sløret for hvad, der er på bordet.
- Vi har selvfølgelig solidaritet i EU. Konkrete metoder vil blive præsenteret, når tiden er til det, siger Barroso på et pressemøde i Bruxelles.
Rygtet om en hjælpepakke har længe rumsteret på de finansielle markeder, og selvom EU's ledere hidtil har afvist, at den slags hjælp var aktuelt, har de samtidigt understreget, at stabiliteten af euroen er førsteprioritet.
Eurolandenes krav til Grækenland er, at de sænker deres statsunderskud fra 12,7 procent i 2009 til højst 8,7 procent i 2010. Det vurderes, at de sidste økonomiske stramninger var det sidste, der skulle til for at nå den reduktion.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde