Euroen vil også i fremtiden være møntfoden i Grækenland.
Det slår den græske premierminister, George Papandreou, fast, efter at det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel har rapporteret, at regeringen i Athen har åbnet for, at det kriseramte Grækenland træder ud af eurozonen.
- Det er ikke engang blevet drøftet uofficielt, siger Papandreou.
- Jeg opfordrer alle i Grækenland og i udlandet, specielt i EU, til at lade Grækenland ordne det her i fred, siger han.
Erkki Liikanen, Finlands centralbankchef og medlem af den europæiske centralbanks bestyrelse, tager også livet af oplysningerne i Der Spiegel.
- Intet eurozone-land ønsker at forlade euroen, siger han til finsk radio.
Grækenland fik i fjor store lån fra EU og Den Internationale Valutafond for at rette op på landets dårlige økonomi.
Til gengæld er regeringen i Athen blevet tvunget til at indføre skrappe nedskæringer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde